Otte kampe uden sejr.
Det er de hårde facts for Thomas Frank og Tottenham, hvilket onsdag har kostet den danske træner jobbet i den engelske storklub.
Tirsdag aften tabte holdet igen, da de på hjemmebane led et 1-2-nederlag til Newcastle.
Resultatet forlænger Tottenhams dårlige stime i Premier League.
En række statistiker sætter ekstra streg under den dårlige periode, som Thomas Franks Tottenham endte med at være i, og som blev enden på hans trænerkarriere i London-klubben.
Tottenham har efter tirsdagens kamp ikke formået at vinde deres seneste otte kampe i Premier League. Det er den længste stime uden sejr siden perioden fra 11. maj 2008 til 19. oktober 2008, hvor Spurs var uden sejr i ni kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men det stopper ikke her.
Thomas Frank er efter aftenens 1-2-nederlag den Spurs-træner, der har den laveste sejrsprocent af alle trænere, der har haft minimum ti kampe i spidsen for storklubben med 26,9 procent.
Han strøg dermed under Jacques Santini, som havde en sejrsprocent på 27,3 procent.
Det skriver Sky Sports på deres hjemmeside.
Thomas Frank nåede at stå i spidsen for Tottenham i 26 Premier League kampe, hvor han har hentet 7 sejre.
Han hentede 29 point i alt i de 26 kampe, hvilket giver et pointsnit på 1,12 point pr. kamp. Det er ifølge OptaJoe det dårligste nogensinde blandt Spurs-trænere, der har fået minimum fem kampe i Premier League.
I Champions League førte han holdet til en flot fjerdeplads i ligafasen, men præstationerne uden for Premier League har altså ikke været nok for den danske træner til at beholde sit job.

Danmark får fire hold i Europa
Hattrick | Afsnit 165Callum McCowatt fra Silkeborg IF har vakt opsigt med en voldsom kritik af sin egen klubs ledelse, men direktør Kent Madsen kan ikke genkende udlægningen.
Læs mere
Tottenham
Premier League



































