



Ungarn fik ørerne i maskinen i søndagens EM-kvartfinale mod Belgien, som vandt hele 4-0.
Trods det store nederlag spillede Ungarns Gabor Kiraly en stor kamp, og han ser tilbage på en god slutrunde for holdet.
- Jeg synes, at holdet gjorde deres bedste, og vi er alle udmattede nu. Jeg synes, gutterne fortjener det hele, de gav alt, og der var en masse mennesker, som stod bag os, hele landet. Turneringen har absolut været positiv for os, da vi gik videre som gruppevinder, siger Kiraly ifølge UEFA's hjemmeside.
- Vi spillede mod et perfekt belgisk hold, som jeg tror, har alle muligheder for at vinde EM. Vi har nydt ethvert øjeblik af det.
Ungarn sluttede øverst i Gruppe F foran Portugal, Island og Østrig.


Belgien
Ungarn

































