Simon Kjær er yderst imponeret over visionerne og tydeligheden i FC Midtjylland.
Det fortæller han i Podimo-podcasten 'Sidste halvleg,' der har Viktor Fischer som vært.
36-årige Kjær forklarer, at han hurtigt ville have trukket sig fra bestyrelsesposten i FCM, hvis han havde fået snerten af, at det blot var et PR-stunt fra klubbens side, men indtil videre kan han ikke andet end at lette på hatten.
- Jeg er så heldig, at det, jeg er kommet ind til, er fedt. Det må jeg bare sige. De er sgu sindssyge deroppe. De kører en helt anden pace og er innovative på så mange fede måder, siger den tidligere landsholdsanfører og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er helt oppe fra toppen med dem, der ejer det, og hele vejen ned. Der er en helt klar linje. I fodbold kan det nogle gange være et problem med en klar linje, men det er der her. Det er fedt at se, at man kan have et hus, hvor alle løber i samme retning. Der er ikke nogen, der løber i en retning for sig selv. Det er der, hvor jeg synes, de er unikke, siger Kjær.
Simon Kjær sidder i FC Midtjyllands bestyrelse sammen med Claus Steinlein, Kristian Tvergaard, Poul Sand, Anders Gam, Torben Klausen, Tina Elber, Dan Madsen, Michael Sørensen og Michael Koch.
Han er selv et produkt af klubbens akademi og nåede 19 førsteholdskampe for ulvene, inden han i 2008 tog hul på en imponerende udlandskarriere med skiftet til Palermo.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga


































