I 2019 blev Maurits Kjærgaard solgt i en rekordhandel for Lyngby, da FC Salzburg betalte 20 mio. kr. for det 16-årige offensivtalent.
Her syv år senere rejser 23-årige Maurits Kjærgaard fra Østrig for at fortsætte karrieren i den franske storklub Lille.
Det kom frem mandag, at skiftet er så godt som på plads.
Søndag var Maurits Kjærgaard på tribunen, da FC Salzburg vandt 4-1 over FK Austria.
Mandag rejste han til det nordlige Frankrig for at gennemføre klubskiftet.
Det er et skifte, der står den franske klub i otte millioner euro – 60 mio. kr.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lille har masser af penge i kassen efter salget af Ayyoub Bouaddi, der er skiftet til Manchester City for 100 mio. euro – 745 mio. kr.
Får beskedent millionbeløb
Ifølge Bolds oplysninger falder der et beskedent millionbeløb af til Lyngby med Maurits Kjærgaards skifte.
En sidegevinst i niveauet tre-fire millioner kroner kan Lyngby se frem til at modtage som en del af videresalgsklausulen, klubben forhandlede på plads i forbindelse med salget tilbage i 2019, erfarer Bold.

Maurits Kjærgaard var også i januar-vinduet på vej væk fra FC Salzburg, da RB Leipzig ville hente ham til klubben.
Ved den lejlighed afviste Maurits Kjærgaard et skifte til den tyske topklub.
Nu skal han altså til den franske topklub, der sluttede på tredjepladsen i den netop afsluttede sæson.


Lille
Salzburg


























