






Slazburg har været i en liga for sig i den østrigske liga i denne sæson. Søndag skulle topklubben med danske Maurits Kjærgaard møde Klagenfurt på udebane.
Hjemmeholdet var allerede inden kampen på en svær opgave, men den opgave blev ikke nemmere, da Turgay Gemicibasi blev udvist efter 30 minutter.
Herefter stod der Salzburg på det hele, og ligaens førerhold kom kort før pausen foran med 1-0, da 19-årige Luka Sucic sendte bolden i mål.
Samme Sucic var på pletten 10 minutter inde i anden halvleg, hvor han kunne fordoble Salzburgs føring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 61 minutter kom 18-årige Maurits Kjærgaard på banen, og det skulle senere vise sig, at han kom ind i let af en målfest.
Syv minutter senere scorede Maximilian Wober til 3-0, og efter 70 minutter kunne Kjærgaard sende bolden i nettet til 4-0.
Salzburg var langt fra færdige, først sendte Karim Adeyemi et straffespark i mål, og siden hen gjorde Benjamin Sesko det til 6-0 til Salzburg.
Salzburg fører nu mesterskabsspillet med med 15 point ned til Sturm Graz.