OB-angriberen Jay-Roy Grot er netop blevet udtaget til Surinams landshold, og han er ikke den eneste Superliga-spiller, der kan repræsentere det lille land i Sydamerika.
Brøndbys Sean Klaiber spillede i 2021 tre landskampe for Surinam, men det er længe siden, at forsvarsspilleren har været med.
Og det handler i høj grad om familiesituationen.
- Jeg taler også med forbundet, men for mig er det svært at tage med landsholdet, for jeg har tre børn og min kone derhjemme. Hvis jeg tager af sted, efterlader jeg alle, og det er virkelig svært for min kone at klare det hele selv uden familie her.
- Hvis jeg stadig spillede i Holland, ville det være langt nemmere at spille på landsholdet, end det er nu, men ønsker jeg at spille for landsholdet? Ja, jeg vil virkelig gerne af sted, men jeg har også haft nogle fysiske problemer i de seneste samlinger, fortæller Klaiber til fredagens træning i Brøndby.
Surinam ligger lunt i svinget til en noget sensationel VM-billet for første gang nogensinde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er en stor chance for at komme til VM, og det vil være kæmpestort for alle, der holder med Surinam, siger Klaiber.
Han er naturligvis interesseret, hvis der opstår en mulighed for at komme med til slutrunden i USA næste sommer.
Men Klaiber forventer det ikke som sådan.
- Ja, men jeg forstår godt, at jeg ikke har været en del af holdet i lang tid, så hvis de skal til VM og ikke ringer til mig, så forstår jeg godt hvorfor og vil ikke græde over det.
- Jeg vil udelukkende heppe på dem og håbe, at de gør det godt, siger 31-årige Klaiber.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga
Surinam




































