Europa League har ikke det bedste ry, men i aftes gjorde Liverpool og Dortmund deres til, at den næstbedste europæiske turnering får et løft. De leverede nemlig en af de bedste kampe i fodboldens verden i denne sæson.
Efter 1-1 i første kamp i Tyskland kom Dortmund hurtigt på 2-0, og i anden halvleg blev der øget til 3-1. Men Liverpool gav ikke op. Englænderne udlignede til 3-3, og i overtiden sikrede Dejan Lovren så en vanvittig 4-3-sejr.
- Jeg sagte til spillerne ‘Jeg var der ikke, men nogle gamle Liverpool-spillere, de fleste er nu eksperter på TV, var nede 3-0 ved pausen men vandt en Champions League. Så selvom det ikke var sandsynligt, var det muligt. Vi bør forsøge’. Det gjorde spillerne, siger Klopp til SkySports.
- Vi scorede, og alle kunne se, hvad der skete på stadion. Man kunne se det, høre det, lugte det. Men så kom endnu et fantastisk angreb, og Dortmund kom på 3-1.
- Det er øjeblikket, hvor man virkelig skal vise karakter, og det gjorde drengene. Det var ret fedt at se på, smiler Klopp.
Liverpool er nu klar til semifinalerne i turneringen.