2022-07-27 23:42:06

Klopp efter Liverpool-testnederlag: For mange fejl

Jürgen Klopp var ikke tilfreds med første halvleg, da Liverpool tidligere onsdag tabte 0-1 til Salzburg i en testkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Liverpool krydsede tidligere onsdag aften klinger med Salzburg i en testkamp, og her endte det med et 0-1 nederlag til The Reds.

Liverpool-manager Jürgen Klopp satte efter kampen ord på præstationen, som han mente var præget af for mange fejl.

- I første halvleg lavede vi alt for mange fejl, som de udnyttede. Vi havde også gode perioder, og vi kunne sagtens have lavet fire eller fem mål i løbet af kampen.

- Men vi stod slet ikke godt nok på banen i de momenter, hvor vi mistede bolden.

- Den sidste halve time var derimod som et tordenvejr. Vi var ligesom en lastbil, der buldrede frem. Men vi fik ikke afsluttet vores angreb ordentligt, og derfor endte vi med at tabe, lød det fra Klopp til Liverpools hjemmeside.

Jürgen Klopp og Liverpool møder Fulham på udebane i sæsonpremieren d. 6 august.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0