Liverpool har allerede forstærket truppen, men man skal ikke forvente flere helt store handler.
Jürgen Klopp fortæller nemlig, at man ikke bare kan bruge en masse penge på nye spillere.
- Jeg vil ikke skuffe nogen og deres drømme, men vi har hentet en fantastisk spiller i Cody Gakpo, og så spørger folk, ’hvem er den næste?’
- Det er som om, vi ikke har et hold i forvejen. Vi kan ikke bruge pengene som var det Monopoly, og sådan har det aldrig været.
- Vi kan ikke bare bruge en masse penge, og det har vi aldrig kunne – overraskende nok. Vi har altid kigget på vores egen situation, fortæller Klopp på et pressemøde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom Klopp ikke mener, der er behov for de helt store forstærkninger, så er han glad for tilføjelsen af Cody Gakpo.
- En stor del af min filosofi er at have stor tiltro og tillid til mine spillere, og jeg skal ikke konstant så tvivl om dem ved at sige, at vi har brug for en ny spiller til deres position.
- Med Cody var det oplagt. Ikke kun fordi, at der er opstået et hul i holdet, men også fordi han har stor kvalitet, og så er timingen også perfekt.
- Hvis vi havde ventet til sommer, så havde han været endnu dyrere, eller også havde et andet hold hentet ham, siger Klopp.
Liverpool skal i aktion mandag aften, hvor man møder Thomas Frank og Brentford.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Liverpool
Premier League



























