Kun med Bold+
Hvilke dobbeltrundeklubber er de mest interessante? FCK er størst favorit og nyder godt af to hjemmekampe i dobbeltrunden og et efterfølgende godt kampprogram. Helt det modsatte er tilfældet for FC Nordsjælland, men alligevel er Mads Junker mest interesseret i Farum-klubbens x-faktor spillere.
En af de store hovedpiner til runden er spillets dyreste spiller Franculino - skal han købes, sælges eller beholdes?
Fællesholdets 5. runde bød på en mindre tilbagegang og holdet har en placering som nr. 1.113 (Top 4%).
3 gode valg til runde 6
Her er 3 spilleranbefalinger fra Klubhuset til runde 6.
Den billige
James Bogere, AGF - Midtbanespiller (2,7 mio)
AGF har to ganske fornuftige kampe i dobbeltrunden og med Bogeres billige pris og hans position som angriber, så er han et godt køb selvom han formentlig ikke får fuld spilletid. Bogere har kun scoret 1 mål i Superligaen, men total set 3 mål i sæsonen.

Must Have
Magnus Jensen, FC Midtjylland - Forsvar (3,1 mio)
Magnus Jensen får en runde til på pladsen som rundens "must have".Enormt målfarlig og med en dobbeltrunde næste gang, så er Magnus Jensen et must have til denne runde. Han er købt for at skulle spille nu og her, så Magnus Jensen bør også spille i begge dobbeltrundekampe.

Anførervalget
Moi Elyounoussi , FC København - Forsvar (7,9 mio)
Et hattrick i runde 2 og en enkelt scoring ud over det er resultatet af de første 5 Superliga-runder. Men med en FCK dobbeltrunde på hjemmebane mod FC Nordsjælland og et utrolig underpræsterende Sønderjyske hold bør vejen være banet til en stor pointhøst i runde 6.

Klubhusets Miniliga
Deltag i Klubhusets miniliga og dyst mod Mads Junker, Vidførle og Boilesen i jagten på 1. pladsen.
Tilmeld dig Miniligaen her.


3F Superliga