Bold+ -Klubhuset: Røverkøb i La Liga og Serie A
Foto: Euro Manager billede
2026-08-25 15:05:12
Foto: Euro Manager billede

Klubhuset: Røverkøb i La Liga og Serie A

Klubhusets Euro Manager podcast er tilbage med fokus på La Liga og Serie A Manager i denne uge, hvor Mads Junker og Vidførle har fundet en række røverkøb i de to ligaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

I Serie A viste AC Milans Cisse at han er et must have så længe han får spilletid, og i den spanske liga blev Mads Junker også overbevist om, at Andreas Vidførles must-have til 1. runde, Andres Martin, skal ind på Fællesholdet til runde 2.

Hvem der ellers får en anbefaling i Klubhuset kan høres neden for i podcasten, hvor der også tales om strategi og transfers til 2. runde.

2 gode valg til La Liga Manager 🇪🇸

Her er 2 spilleranbefalinger fra Klubhuset til La Liga Manager.

Rundens Røverkøb

Andres Martin, Racing Santander - Midtbanespiller (3,1 mio)

Han blev klubbens topscorer i sidste sæson med 23 mål i La Liga 2. Han scorede også i holdets første kamp på straffe, men brændt så straffe i kamp to mod Malaga. Det er dog ikke kun straffe han er farlig på. Han tager alle de rigtige angrebsløb og ligner en spiller der når over et tocifret antal mål i denne sæson.

Santander var velspillende i 1. runde af La Liga Manager. Her jubler Sergio Martinez over sin scoring i første runde. FOTO: Ander Gillenea/AFP/Ritzau Scanpix

Rundens Oversete spiller

Ferran Jutgla, Celta Vigo - Midtbane (5,0 mio)

Celta Vigos spydspids Ferran Jutgla har flere fordele. Han er først og fremmest kategoriseret som midtbanespiller på trods af, at han optræder som 9'er for Celta Vigo - og så har han 2 kampe i runde 2. I sidste sæson scorede han 9 La Liga mål og havde en xG90 på 0,35.

Den tidligere Club Brügge spiller fører an i Celta Vigos offensiv. FOTO: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

2 gode valg til Serie A Manager 🇮🇹

Her er 2 spilleranbefalinger fra Klubhuset til Serie A Manager.

Rundens Røverkøb

Alphadjo Cisse, AC Milan - Midtbanespiller (2,2 mio)

AC Milans nye unge stjerneskud leverede i sæsonens første kamp, hvor han driblede rundt, sparkede frispark og endte med at score til 1-0 for storklubben. Til prisen er han spillets bedste røverkøb.

Cisse scorede i sæsonens første kamp ude mod Torino. FOTO: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Rundens Oversete spiller

Mattia Zaccagni, Lazio - Midtbane (3,6 mio)

Mattia Zaccagni har haft en fantastisk pre-season med masser af mål og skønt han ikke scorede så førte han sin klub til sejr i en svær udekamp mod Bologna. Det hører med til historien at Lazio havde heldet med sig, men sejren må give selvtillid inden kampen mod Genoa i runde 2.

Zaccagni i duel mod Feyenoord spiller. FOTO: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Podcasten og Fællesholdene