Dimitar Berbatov er i karrierens efterår ikke helt så eftertragtet en herre som i sommeren 2008, hvor Manchester United smed i underkanten af 300 millioner kroner for at købe ham fri i Tottenham.
Siden afskeden med PAOK i sommer har Berbatov nemlig været efterladt på sidelinjen uden kontrakt, men bulgareren håber stadig på at slå pjalterne sammen med en ny klub.
- Jeg er på udkig efter et nyt hold. Jeg føler mig frisk, jeg træner og holder mig fit. Det er svært at give slip, så vi må se.
- Som 36-årig ønsker du at fortsætte bare lidt endnu. Jeg ser stadig spillere på min alder, eksempelvis Scott Parker, som kan være med endnu. Jeg håber at det også kommer til at gælde mig, siger Berbatov til BBC.
Berbatov har i karrierens løb optrådt for klubber som Bayer Leverkusen, Tottenham, Manchester United, Fulham og Monaco.


































