Lars Knudsen slog til, hjalp landsholdet i en meget vanskelig situation og leverede i sandhed varen.
Fire kampe og en position, hvor Danmark selv kan afgøre om de skal spille med i forårets Nations League-kvartfinaler og dermed er sikre på en topseedning til VM-kvalifikationen.
Men han blev fravalgt, da DBU udpegede ny landstræner. Valget faldt på Brian Riemer, der nu bliver ansvarlig med Lars Knudsen som en af assistenterne.
- Skuffelse fylder slet ikke noget hos mig. Til gengæld er jeg ramt af en form for stolthed over det vi opnåede i de fire kampe.
- Præmisserne var ikke optimale, da Morten Wieghorst pludselig blev syg og et akut problem skulle løses.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg trådte til og er både glad og enormt stolt over, at det lykkes med at skabe et miljø og selvfølgelig nogle resultater, der nu har bragt landsholdet i en position, hvor man nu selv kan afgøre sin skæbne før de sidste to kampe, siger Lars Knudsen i en snak med Bold.
Det er vist ingen hemmelighed, at de færreste kendte Lars Knudsen før i august, hvor han blev præsenteret som landstræner. Men de seneste fire kampe med fine resultater har gjort ham landskendt i Danmark.
Og det har den stille og eftertænksomme nordjyde mærket til.
- Jeg har fået rigtig mange positive tilkendegivelser fra mange folk. Det sætter jeg enormt stor pris på, siger Lars Knudsen.
Han erkender, at det har været en krævende periode de seneste par måneder. For udover fuldtidsjobbet i Augsburg, hvor han er assistent, har han haft et øje på landsholdsspillernes præstationer, når han ikke var på træningsbanen i Tyskland.
- Alle mine vågne timer har jeg brugt på fodbolden. Det gør mig virkelig glad, at vi på så kort tid er lykkes med det vi har leveret på banen, pointerer Lars Knudsen, der siger, han har været involveret i processen med ansættelsen af Brian Riemer.
Han vil til gengæld ikke svare på, om han har været en kandidat til jobbet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
- Jeg glæder mig utrolig meget til samarbejdet med Brian Riemer. Jeg talte med ham onsdag aften, dagen før han blev præsenteret. Jeg ser frem til det samarbejde, vi nu skal have i fremtiden på landsholdet, pointerer Lars Knudsen, der i fremtiden får rollen som assistenttræner og ikke dødboldtræner.
- Men det er klart, at en del af mit job bliver med ansvar for dødboldene, fastslår Lars Knudsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Danmark







































