Efter en plads uden for top fire i forrige sæsons Premier League, skal Arsenal i denne sæson prøve kræfter med Europa League.
Det engelske mandskaber spiller deres første kamp i gruppespillet torsdag, hvor modstanderen er FC Köln.
Wenger afslørede på onsdagens pressemøde, at han til kampen har valgt at spare hele syv af de spillere, der var med i weekendens sejr over Bournemouth.
Trods de varslede ændringer mener Köln-anfører Matthias Lehmann stadig, at Arsenal er klare favoritter.
- Vi er helt sikkert ikke favoritter, de har en stor trup og en masse gode spillere, og der vil være andre gode med fra start.
- Arsenal er naturligvis klare favoritter, men vi har tro på os selv. Kampen er et højdepunkt, og vi må se, hvordan deres startopstilling vil se ud, men det betyder egentlig ikke det store, siger Lehmann ifølge talkSPORT.
Udover Arsenal og Köln tæller gruppe H også BATE Borisov og Røde Stjerne.


Arsenal
FC Köln
Europa League



























