Barcelona -Koeman: Ingen respekt og løgne fra Laporta
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix
2022-03-03 12:22:38
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix

Koeman: Ingen respekt og løgne fra Laporta

Ronald Koeman ser ikke tilbage på opholdet i FC Barcelona med glæde, hvor præsident Joan Laporta blandt andet fortalte hollænderen, at Xavi aldrig ville blive træner i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 27. runde

FT

ELC

1 - 2

BAR

Ronald Koeman nåede 14 måneder hos FC Barcelona, inden han blev fyret som træner for den spanske storklub tilbage i oktober måned.

Hollænderen havde længe været udskældt grundet de skuffende resultater, og det førte blandt andet til, at flere fans valgte at angribe hans bil, da han forlod stadion efter en kamp.

Den manglende respekt fra ledelsen og fansene tog dog også hårdt på Koeman, fortæller han i et stort interview med Algemeen Dagblad ifølge Voetbalprimeur.

- Hvis de virkelig havde den opfattelse, at jeg var en legende i Barcelona, så burde de have behandlet mig anderledes. Den manglende respekt gjorde også ondt på mig i et stykke tid.

I interviewet lægger Koeman i den grad ikke fingre imellem, når han skal kommentere på forholdet til præsident Joan Laporta, som løj hollænderen op i hovedet.

Koeman havde nemlig fået forsikret, at Xavi ikke ville tage over efter ham.

- Jeg ville ikke forlade det hollandske landshold for et så usikkert og kortvarigt ophold, så det blev til to år. Men Laporta ville alligevel af med mig, fordi jeg ikke var udpeget af ham. 

- Han fortalte mig også tusind gange, at Xavi heller ikke skulle være træner i klubben, fordi han manglede erfaring. Laporta havde brug for et skjold, som han kunne gemme sig bag.

- Enhver træner har brug for tid og tålmodighed fra ledelsens side. Det har Xavi fået, og han har også fået forstærkninger. Han har fået tre angribere, som også var noget, som jeg havde ønsket, fortæller Ronald Koeman.

Her referer Koeman til, at Xavi har fået Ferran Torres, Pierre-Emerick Aubameyang og Adama Traore til klubben.

Ronald Koeman nåede 67 kampe i spidsen for Barcelona, hvor han vandt 40 kampe, spillede 11 uafgjorte og tabte 16.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 27. runde

FT

ELC

1 - 2

BAR

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce