I sidste sæson lynede Kevin Lasagna 12 gange for Udinese, men i denne sæson er det hidtil blot blevet til to træffere, og italieneren skal nu forsøge at finde tilbage til fordums styrke andetsteds.
Torsdag meddeler Verona nemlig, at man har hentet Lasagna på en lejeaftale til sommeren 2022 med en indbygget købsoption.
28-årige Kevin Lasagna har kontrakt til 2023 i Udinese, men kan altså ende med at skifte permanent til Verona, hvis visse betingelser opfyldes.
Frontløberen har tidligere spillet på Italiens landshold, hvor han står noteret for syv optrædener.
Verona ligger på en flot ottendeplads i Serie A, hvor Udinese er at finde nede som nummer 14.
— Hellas Verona FC (@HellasVeronaFC) January 26, 2021


Udinese
Verona
Serie A



























