2025-03-14 21:58:26

Kolding-boss sigter højt: Nu går vi efter oprykning

Kolding IF's Head of Football, Niklas Nürnberg, fortæller til Bold, at man nu vil gå efter oprykning til 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

KIF

1 - 0

HOB

32'
10
Christian Vestergaard
Mål

Kolding IF sikrede sig fredag aften en plads i NordicBet Ligaens oprykningsspil, hvor man sammen med de øvrige fem hold skal dyste om de to øverste pladser.

Det skete efter en 1-0-sejr over Hobro hjemme på Autocentralen Park, hvor jublen kunne bryde ud efter slutfløjt.

Bold har fanget Head of Football i klubben, Niklas Nürnberg, som beretter om god stemning i det sydlige Jylland.

- Stemningen er selvfølgelig positiv – det er der ingen tvivl om. Der er jo en kæmpe forskel på at spille med her i forhold til modstander og intensitet i kampene.

- Forskellen i år er, at vi kan sige, at vi har nogle hold, som vi kan nå at hente. Hvis alt går rigtigt, så har vi en lille chance for at spille med om oprykning, og den skal vi selvfølgelig jagte.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Kolding-boss sigter højt: Nu går vi efter oprykning
Foto: Kolding IF Fodbold

Så hvad er målet i den resterende del af sæsonen?

- Jeg kan ikke se, at målet skulle være andet end at gå efter oprykning. Der er ikke noget at tabe. Sidste sæson, da vi kom med på sidste dag, der var afstanden for stor.

- Der satte vi en ambitiøs målsætning om at komme i top-3, da det var realistisk for os at nå. Og vi blev jo nummer tre og var to point fra at vinde slutspillet.

- Så vi skal sætte en ambitiøst målsætning igen, og det bliver selvfølgelig oprykning. Men det er ikke sådan, at vi pisker os selv med birkeris, hvis vi nu skulle misse det, siger Nürnberg til Bold.

Fået lov til at tage en pilsner
Kolding-bossen fortæller videre, at fredagens sejr og sikring af top-6 ikke skal fejres i stor stil. Spillerne har dog fået lov til at knappe en enkel op.

- Jeg tror, at det bliver fejret relativt stille og roligt. Det er jo nogle unge og ambitiøse gutter, så jeg tror, at de har fået lov til at tage en enkel pilsner.

- Og så er der træning i morgen, hvorefter de får et par dage fri. Men mere fejring bliver der trods alt ikke. Det er ikke fordi, at vi fejrer det som om, at det er noget kæmpestort for os, da vi hører til i top-6. 

- Der skal vi være med det set-up og den økonomi, som vi har. Det er det første delmål, der er nået, og så må vi se i hvor høj grad, at vi kan opfylde det, slutter Niklas Nürnberg.

Kolding IF har i skrivende stund seks point op til oprykningspladserne i NordicBet Ligaen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

KIF

1 - 0

HOB

32'
10
Christian Vestergaard
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce