2. Division -Kolding henter Blicher i FC Roskilde
Foto: Ole Walldo
2017-01-01 15:42:47
Foto: Ole Walldo

Kolding henter Blicher i FC Roskilde

Kolding melder, at de har hentet Jesper Blicher til klubben fra 1. divisionsklubben FC Roskilde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lørdag hentede Kolding Jakob Eriksen til klubben, og nu er endnu en forstærkning på plads hos 2. divisionsmandskabet.

Klubben melder nemlig, at de har hentet Jesper Blicher i FC Roskilde.

- Efter at have annonceret tilgangen af Jakob Eriksen i går, er det som sportschef næsten for godt til at være sandt, også at kunne præsentere Jesper. Efter flere samtaler med ham, er jeg fuldstændigt overbevist om, at han bliver et kæmpe aktiv for os, siger sportschef Ulrik Pedersen i en pressemeddelelse.

- Udover sine åbentlyse fodboldmæssige kvaliteter, vil Jesper kunne bidrage med en masse erfaring fra højeste niveau herhjemme. Han får måske en anden rolle og et andet ansvar end han har været vant til i sine tidligere klubber, men det er lige præcis dét der tiltaler Jesper og derfor ser jeg det som det perfekte match. Jesper har en personlighed og har fået en modenhed, som gør at han vil kunne bidrage særdeles positivt til kulturen i klubben, siger han.

Kolding starter på tredjepladsen i oprykningsspillet.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce