2. Division -Kolding IF skriver med Søren Zachariassen
Foto: KIF Fodbold
2018-08-06 14:54:28
Foto: KIF Fodbold

Kolding IF skriver med Søren Zachariassen

Midtbanespilleren Søren Zachariassen har fået lysten tilbage til fodbold og har lavet en etårig aftale med Kolding IF, skriver klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kolding IF henter en gammel kending tilbage til klubben.

2. divisionsklubben har nemlig lavet en etårig aftale med midtbanespilleren Søren Zachariassen, der ellers valgte at tage en pause fra fodbolden i vinter, skriver klubben på sin hjemmeside.

25-årige Søren ”Zachi” Zachariassen har spillet ungdomsfodbold i Kolding FC og spillede i Kolding IF fra januar 2014 til sommeren 2016.

- Zachi har været med i opstarten og har tydeligt vist, at han har stor lyst til at være en del af truppen. Den fælles opgave går ud på at bringe Zachi derhen, hvor han er allerbedst, og hvor han tidligere var et kæmpe aktiv for Kolding IF, siger sportschef Ulrik Pedersen.

- Han har været med i alle testkampe og har allerede vist sit værd, men jeg er sikker på, der er endnu mere i Zachi. Han kan spille de fleste pladser på et fodboldhold, hvad enten det er centralt på midtbanen, som midtstopper eller helt fremme som targetman.

- Jeg er rigtig glad for den tilgang, han kommer med, hvor fokus er på at hjælpe Kolding IF fremad, og ser meget frem til samarbejdet.

Søren Zachariassen spillede i Middelfart, før han i vinter satte karrieren på pause.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce