2026-08-29 14:53:09

Kolding kæmpede sig til tiltrængt sejr

Kolding IF noterede sig for sæsonens første sejr i Betinia Ligaen, da de besejrede oprykkerne fra AB med 2-1. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 6. runde

FT

KIF

2 - 1

AB

4'
10
Hans Høllsberg
Mål
23'
20
Isak Tånnander
Mål
71'
21
Saliou Diop
Mål

Kolding jagtede sæsonens første sejr, da de lørdag eftermiddag fik besøg af AB.

Oprykkerne er startet den nye Betinia Liga-sæson godt med seks point efter fem kampe, men det var Kolding, der fik en drømmestart på opgøret.

Efter blot fire minutter kom hjemmeholdet foran.

Kolding brød i gennem på venstresiden, hvorefter en flad bold blev lagt ind i feltet. Her kom Hans Høllsberg først på bolden, og han fik sendt værterne på 1-0.

Efter små 25 minutter lynede Kolding igen.

Et langt indkast havnede i sidste ende ved bagerste stolpe, hvor Isak Tannander kunne heade bolden i mål.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Kolding kæmpede sig til tiltrængt sejr
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AB skulle nu ud at jagte, og med 20 minutter igen fik de bragt spændingen tilbage i opgøret.

En flad afslutning blev dirigeret i eget mål af Magnus Døj, og så var AB pludselig tilbage.

Der var derfor lagt op til en nervepirrende afslutning. 

Til allersidst var AB tæt på at få en friløber, som løb ud i sandet. Det blev for meget for AB-bænken, som mente, der blev begået en forseelse i situationen. 

Dommeren løb prompte ud til bænken og præsenterede AB-cheftræner Fannar Gunnolfsson for et rødt kort. 

Kolding holdt stand og noterede sig for sæsonens første sejr, selvom AB sad på spillet mod opgørets slutning. 

Kolding-sejren betyder, at de nu er nummer otte i tabellen. AB er en placering over, selvom de også har seks point efter seks kampe. 

Du kan se stillingen i Betinia Ligaen her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 6. runde

FT

KIF

2 - 1

AB

4'
10
Hans Høllsberg
Mål
23'
20
Isak Tånnander
Mål
71'
21
Saliou Diop
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce