Kolding IF siger farvel til en af klubbens profiler denne vinter.
Betinia Liga-klubben er blevet enige med Fagiano Okayama fra Japan om en transfer, som sender keeperen til japansk fodbold i januar.
Alt er dog ikke på plads endnu.
Kolding skriver, at Moser stadig mangler at klare det obligatoriske lægetjek, før at handlen kan blive en realitet.
Moser har selv haft et ønske om at komme videre, fortæller Head of Football i Kolding, Niklas Nürnberg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da Lennart oplyste os om, at han gerne ville prøve noget andet ved kontraktudløb, kom det ikke som en stor overraskelse, da han har været en stor profil for os siden han kom hertil.
- Vi har længe forberedt os på, at det kunne ske, enten nu eller til sommer. Når der så kommer et så flot tilbud for både Lennart og klubben, som det der er kommet her, har det været ret naturligt at sige ja til den mulighed og sætte gang i den alternative plan nu.
- Lennart har fortjent at få muligheden for at prøve sig af på en helt anden scene, efter den store indsats han har leveret for klubben i de sidste to år, siger Niklas Nürnberg til klubbens hjemmeside.
26-årige Lennart Moser kom til Kolding IF i 2024 på en fri transfer.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Kolding IF
Betinia Liga































