2. Division -Kolding mister færøsk midtbanemand
2017-01-07 09:21:57
Foto: Ken Jepsen / Kolding IF

Kolding mister færøsk midtbanemand

Kolding IF vinker farvel til færøske Bogi Petersen, som har valgt at flytte tilbage til hjemlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kolding IF har hentet pæne forstærkninger til klubben frem mod forårets oprykningsspil - men nu vinker man også farvel til én. Den 23-årige færøske midtbanespiller Bogi Petersen forlader klubben omgående, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

- Vi råder desværre ikke over Bogi fremadrettet, da han har valgt at tage tilbage til Færøerne med familien. Jeg vil gerne takke Bogi for en fremragende indsats for klubben og han har absolut været en stor del af opturen i efteråret, da han jo var fast mand på holdet næsten fra dag ét, siger sportschef Ulrik Pedersen.

- Jeg har været i løbende dialog med Bogi og jeg har sagtens kunnet mærke på ham, at Færøerne trak gevaldigt i ham. Vi kommer til at savne Bogi, der kom med den aggressivitet og løbevillighed vi efterspurgte centralt, men jeg synes også, at vi har fået rigtigt gode erstatninger ind den anden vej, siger sportschefen.

Kolding IF har for nylig hentet Jakob Eriksen, Jesper Blicher og Erik Nissen til klubben.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce