En succesfuld prøvetræning har nu givet pote for Malthe Bøndergaard.
Den 18-årige midtstopper skifter fra Esbjerg fB til konkurrenterne fra NordicBet Ligaen Kolding IF.
Det er en tilgang, som fodboldchef Niklas Nürnberg glæder sig over.
- Malthe har fra første dag han kom her vist en rigtigt god indstilling, og en vilje til at lære og blive dygtigere.
- Det er en ung fyr der er villig til at ofre meget for at prioritere sin fodbold, og som har en fin pakke at arbejde med forsvarsmæssigt, som vi skal forsøge at udvikle i den daglige træning med førsteholdet og i kampe med U19, siger Niklas Nürnberg til klubbens hjemmeside.
Bøndergaard har også en fortid på FC Midtjyllands akademi, inden at han i starten af 2023 tog turen til Esbjerg.
På vestjysken fik Malthe Bøndergaard aldrig debut på førsteholdet.
Tiden må vise, om det nu lykkes iført Kolding IF-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Kolding IF
Betinia Liga


































