






For én uge siden lignede han en mand, der var på vej væk fra Brøndby til sommer.
For Rasmus Lauritsens eventyr på Vestegnen har i sandhed været meget uforløst. Ud og ind af Brøndby-mandskabet. Uden at etablere sig som stamspiller for alvor.
Altså lige indtil i mandags, hvor han storspillede mod AGF og igen søndag, hvor han havde en ny, fremtrædende rolle som den centrale brik i Brøndbys tremandsforsvar, da det blev til 2-1 sejr over rivalerne fra FC København.
Rasmus Lauritsen leverede en stærk indsats og gik forrest i de momenter, hvor presset var stort på Brøndbys bagkæde.
- Når spillet sætter sig, og Rasmus Lauritsen kan stå og stange væk, er han en af Superligaens bedste på sit felt, mener cheftræner Frederik Birk, der har været meget imponeret over de skridt 29-årige Lauritsen har taget de seneste to kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lauritsen blev hidkaldt i mandags, fordi Frederik Alves ikke kunne starte. Han trådte til og leverede en stærk indsats på trods af, han kun havde deltaget i to lette træningspas efter en skadeperiode.
- Rasmus bidrager til holdet med meget positivt med den mentalitet og indstilling, han vise rpå banen, roser Frederik Birk.
Opgøret mod FC København var kun anden gang i denne sæson, han spillede fra start for Brøndby. Det var første gang han fik fuld spilletid to superligakampe i træk i denne sæson.
Rasmus Lauritsen kom til Brøndby i januar 2023 på en aftale, der udløber i 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga








































