2026-02-20 14:14:29

Kompany revser Mourinho i Vinicius-sag: Dårlig lederskab

Bayern München-træner Vincent Kompany langer hårdt ud efter Jose Mourinho for at betvivle Vinicius Juniors oplevelse af racisme. En kæmpe fejl som leder, lyder kritikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 23. runde

FT

BMU

3 - 2

FRA

UEFA har åbnet sag mod Benfica, efter Real Madrid-stjernen Vinicius Junior angiveligt blev udsat for racisme af portugisernes Gianluca Prestianni i midtugens Champions League-kamp.

Benfica har på sociale medier afvist, at Prestianni var racistisk, ligesom cheftræner Jose Mourinho kritiserede Vinicius' jubelscene for at opildne til ballade.

Nu blander Bayern München-træner Vincent Kompany sig i debatten, og det sker på et pressemøde fredag, hvor han ganske bemærkelsesværdigt har leveret et længere statement.

Her understreger Kompany, at Vinicius' reaktion tydeligt indikerer, at der er tale om racisme.

- Når man ser hans reaktion, kan den ikke fakes. Man kan se det. Det er en følelsesmæssig reaktion. Jeg kan ikke se nogen fordel for ham i at gå hen til dommeren og lægge al den byrde på hans skuldre, siger Kompany ifølge Bundesligaens hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Kompany revser Mourinho i Vinicius-sag: Dårlig lederskab
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der er absolut ingen grund for Vini Jr. til at gøre det. Han gør det, og når han gør det, gør han det i sit sind, fordi det er det rigtige at gøre i det øjeblik.

- Ved siden af ham har du Kylian Mbappé, som normalt altid forholder sig ret diplomatisk. Kylian Mbappé er helt klar i sin udmelding om, hvad han hørte og så, og han er endnu tydeligere efter kampen, når han taler om det.

- Og så i baggrunden på stadion er der folk, der laver abebevægelser. Det sker på stadion.

For Kompany er Jose Mourinhos efterfølgende mistænkeliggørelse af Vinicius værre end selve racismen.

- For mig er det endnu værre, hvad der sker efter kampen. Efter kampen har du lederen af en klub, José Mourinho, som grundlæggende angriber Vinicius' karakter ved at bringe typen af jubelscene ind for at miskreditere det, Vinicius gør i dette øjeblik.

- For mig er det en kæmpe fejl i forhold til lederskab. Det er noget, vi ikke bør acceptere. Det er jeg meget klar omkring.

244362
Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

- Det eneste, man ikke kan gøre, er at afvise en person og angribe vedkommendes karakter, når han klager over noget, han har oplevet og noget, som må være meget smertefuldt for den person. Der er nødt til at ske noget.

Kompany siger videre, at racisme har været et problem i alt for lang tid - for 20 år siden oplevede han det selv på egen krop med Ku Klux Klan-sange og abelyde fra lægterne, fortæller han blandt andet.

Podcast Cover

AGF-miraklet i Poznan

Hattrick | Afsnit 163

AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.

Læs mere
-16:09

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 23. runde

FT

BMU

3 - 2

FRA

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce