

Forud for Manchester Citys kamp mod West Ham, som blev spillet lørdag, lød det fra Pep Guardiola, at titelkampen var overstået, hvis City tabte point.
Og det gjorde de. Det endte nemlig 1-1 på London Stadium, mens Arsenal slog Everton og udbyggede forspringet i Premier League.
Alligevel er Guardiola fortsat fortrøstningfuld, og mesterskabskampen er altså stadig åben, må man forstå.
- Det er kompliceret. Hvis vi senest slog Forest, ville det afhænge af os selv, men vi har en kamp i hånden, og så skal vi også møde Arsenal på hjemmebane, indleder Guardiola til klubbens egen hjemmeside, hvor han henviser Citys 2-2-kamp mod Forest den 4. marts.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er altid positiv. Hvis det ikke er muligt (at vinde Premier League, red.), må de (Arsenal, red.) fejre det, og jeg vil ringe til Mikel Arteta for at ønske ham tillykke.
- Der er mange nye spillere, og den stabilitet, vi har haft tidligere, har vi ikke været i stand til at opnå i denne sæson.
City har ni point op til Arsenal, og som den spanske cheftræner nævner, så har de spillet én kamp færre end Arsenal.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Manchester City
Premier League




































