Den franske midtstopper Laurent Koscniely er havnet i uføre i Ligue 1-klubben Bordeaux, hvor han er blevet smidt af holdet og har fået frataget sit anførerbind.
Nu bekræfter klubbens præsident Gerard Lopez, at 36-årige Koscielny skal væk i januar.
- Vi angriber ikke spilleren eller personen. Men det er blevet besluttet, at Laurent ikke kommer til at færdiggøre sæsonen med os, og han forlader klubben i januar, siger præsidenten til Sud Oest.
Ifølge L'Equipe er Koscielny smidt på reserveholdet med duoen Paul Baysse og Mehdi Zerkane, angiveligt på grund af problemer med opførslen.
Franske RMC Sport skriver derimod, at Bordeaux forsøger at presse dem ud af klubben for at spare lønkroner.


Bordeaux
Ligue 1



































