Ståle Solbakken bliver lige nu hyldet som den store helt. Som den norske frelser, der sammen med Erling Haaland har skabt en eufori, der ikke på fodboldfronten er set tidligere i Norge.
Men begejstringen for Ståle som norsk landstræner har ikke altid været lige stor, siden han tiltrådte i slutningen af 2020.
Ståle raus!
Vi skriver efteråret 2024 og tiltroen til Ståle Solbakken som norsk landstræner er på et historisk lavpunkt.
Han kiksede EM-slutrunden i Tyskland, hvor Spanien og Skotland sluttede på de to pladser, der sikrede kvalifikationen til EM i Tyskland.
Og det førte nærmest til et folkekrav i Norge.
Artiklen fortsætter efter billedet

For tilliden til Ståle Solbakken var på et historisk lavpunkt.
Norsk TV 2 lavede i oktober 2024 en meningsmåling, hvor blot 18,1 procent svarede, at de mente Ståle Solbakken var den rigtige mand som landstræner.
Hele 81,9 procent mente, at Ståle Solbakken skulle stoppe i jobbet.
Meningsmålingen i Norge kom kort efter, at Østrig havde ydmyget nordmændene med 5-1 i Nations League.
Efter den ydmygelse udtalte Jesper Mathisen, der er ekspert hos TV 2 Norge:
- Hvis nogen i dag siger, at de er sikre på, at Ståle Solbakken er den rigtige mand til at stå i spidsen for landsholdet ved en slutrunde, så taler de ikke sandt – de lyver, lød meldingen fra Jesper Mathisen altså efter 1-5 blamagen i oktober 2024.
To år tidligere havde Ståle Solbakken også kikset VM-slutrunden i Qatar.
Her sluttede de også på tredjepladsen efter Holland og Tyrkiet.

Stod fast
Til trods for skuffelserne mente det norske fodboldforbund, at man havde den rigtige person på posten som landstræner.
For 15. maj 2023 er en dato, der blev genstand for stor debat i fodboldmiljøet i Norge.
For det er datoen, hvor det norske fodboldforbund gik mod strømmen og forlængede samarbejdet med Ståle Solbakken.
Den blev i første omgang forlænget til udgangen af 2025.
Siden nedturen mod Østrig i efteråret 2024, har Ståle Solbakken og Norge ikke set sig tilbage.
De vandt samtlige otte kvalifikationskampe i træk. Blandt andet besejrede de Italien i begge kampe. 3-0 hjemme og 4-1 på udebane.
Det førte til, at det norske fodboldforbund på ny forlængede Ståle Solbakkens kontrakt i december 2025.
Han skrev under på en aftale, der først udløber efter EM-slutrunden i 2028.
Han havde en række andre tilbud at forholde sig til, men valgte at skrive under på en aftale, der sikrer ham ti mio. norske kroner om året – 6,3 mio. kr.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
FIFA VM

































