2025-10-18 17:28:20

Krisen fortsætter: Eriksen og Wolfsburg i ny stor nedtur

Wolfsburg har nu tabt de seneste fire kampe i Bundesligaen, efter at Christian Eriksen og de andre danskere tabte med 0-3 til Stuttgart.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

FEN

1 - 0

STU

Wolfsburg er i frit fald i Bundesligaen.

Man har ikke vundet en kamp i de seneste fem forsøg, hvor man har tabt tre kampe. Nu kan danskerklubben så skrive endnu et nederlag på kontoen.

Hjemme på Volkswagen Arena fik Wolfsburg ørerne i maskinen, da man tabte med 0-3 til VfB Stuttgart.

Wolfsburg startede med fire danskere, da der blandt andet var startdebut til Christian Eriksen hos værterne. Det blev dog en dag på kontoret lige til glemmebogen.

Tiago Tomas, Maximilian Mittelstädt og Angelo Stiller sendte Wolfsburg helt ned i den tyske kulkælder med deres mål, mens danske Nikolas Nartey spillede 67 minutter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Krisen fortsætter: Eriksen og Wolfsburg i ny stor nedtur
Foto: Swen Pförtner/AP/Ritzau Scanpix

Og det ser bestemt ikke godt ud for Eriksen og co.

Resultatet betyder, at Wolfsburg nu er placeret på 15. pladsen lige over nedrykningsstregen med fem point efter syv runder.

Det er kun ét mere end både Mainz og Heidenheim under sig, mens Mönchengladbach ligger sidst i Bundesligaen med tre point.

Joakim Mæhle, Adam Daghim og Jonas Wind startede sammen med Christian Eriksen inde for Wolfsburg. Andreas Skov Olsen blev indskiftet efter 67 minutter.

Podcast Cover

Hvem står stærkest inden sæsonstart?

Ugens Suppe | Afsnit 1

Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.

Læs mere
-58:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 3. runde

FT

FEN

1 - 0

STU

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce