I går fik omverdenen for første gang Kristoffer Olsson at se, da han kunne køre DM-pokalen ind på MCH Arena og efterfølgende være med til at løfte den.
Efter flere blodpropper i hjernen tilbage i februar og efterfølgende dystre meldinger havde de færreste nok regnet med, at man allerede nu ville se en så frisk Olsson.
Men svenskeren er kommet sig på utrolig vis, og nu siger han i sit første interview, som er med svenske Aftonbladet, at han drømmer om at komme tilbage på banen igen.
Her bliver han spurgt ind til, om han tror, han også kan komme tilbage og spille fodbold på eliteplan.
- Ja. Det er jeg positiv over for og tror på det. Det er klart, at man gerne vil tilbage hurtigst muligt og kæmpe for at nå dertil. Men jeg er ikke stresset over det, det skal tage sin tid. Vi får se, hvornår det sker.
- Men jeg kan godt bevæge mig, jeg kan løbe og min hukommelse er god. Jeg får det bedre hver dag. Jeg plejede at gå med snore og sådan noget hele tiden, men nu har jeg bare en lille ting, der hjælper mig med at tisse. Det er den sidste, lyder det fra 28-årige Olsson, som fortæller, at han spillede lidt med et medlem fra staben under midtjydernes guldfest søndag.
Kristoffer Olsson fortæller også i interviewet, at han i tre uger lå for døden, hvor han ikke var kontaktbar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga























