2022-09-25 22:40:58

Kroatien er klar til Final Four efter tæt kamp i Østrig

Kroatien vandt i sidste ende med 3-1 over Østrig på udebane i Nations League i en yderst tæt affære. Kroaterne er dermed klar til Final Four i Nations League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 6. runde

FT

ØST

1 - 3

KRO

6'
0 1
Luka Modric
Mål
9'
1 1
Christoph Baumgartner
Mål
69'
1 2
Marko Livaja
Mål
72'
1 3
Dejan Lovren
Mål

Nations L. A - 6. runde

FT

WAL

0 - 1

POL

58'
0 1
Karol Swiderski
Mål

Kroatien havde søndag aften muligheden for at sikre sig førstepladsen i Danmarks Nations League-gruppe, da de var taget til Østrig, som omvendt kæmpede for at overhale Frankrig og undgå nedrykning fra A-laget.

Gæsterne havde ind til kampen valgt at skifte fem mand siden sejren over Danmark, men en mand, der naturligvis ikke var droppet, var talismanden Luka Modric, der efter blot fem minutter gav gæsterne en drømmestart.

Real Madrid-spilleren løb med i østrigernes felt, hvor Nikola Vlasic fandt ham med en indenomsaflevering, og med frit skud lagde Modric køligt bolden i kassen til 1-0.

Lige hvad der ikke skulle ske for danskerne, som samtidig forsøgte at slå Frankrig i Parken, men Østrig kom hurtigt tilbage igen fra den tidlige dukkert.

Således udlignede Christoph Baumgartner blot tre minutter senere, da han kom først på bolden med hovedet på et Marcel Sabitzer-indlæg, som midtbanemanden headede ind langs den fjerneste stolpe til 1-1.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Kroatien er klar til Final Four efter tæt kamp i Østrig
Foto: Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix

Udligningsmålet gav for alvor værterne blod på tanden, og frem mod pausen kom både Baumgartner igen og den nye landskampsrekordindehaver Marko Arnautovic utroligt tæt på at bringe Østrig i front.

Baumgartner sendte dog sin afslutning lige forbi den venstre stolpe, mens Arnautovic måtte se en hurtig refleks af Dominik Livakovic tage sig af sit forsøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kroatien hev sejr i land efter pausen

Det lovede dermed godt for Østrig og de danske avancement-chancer ud til anden halvleg, men Kroatien skulle vise sig at svare igen.

Det var dog ligeligt efter pausen til at starte med, og hjemmeholdet noterede sig for den første gode chance til Michael Gregoritsch, der kom på et indlæg, men hans skud blev ikke farligt nok til at give mål.

I stedet var det så Kroatien, som viste sig farlige i den anden ende med tyve minutter igen.

Ivan Perisic driblede sig ind mod Østrig-feltet, inden han sendte et lumsk indlæg til bagerste stolpe, hvor Marko Livaja tårnede sig op og headede den forløsende 2-1-scoring i kassen.

Kort efter lukkede og slukkede gæsterne så også, da rutinerede Dejan Lovren havde sneget sig med ved bagstolpen og helt umarkeret kunne heade 3-1-målet i netmaskerne, hvilket østrigerne ikke rejste sig fra igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed sikrede Kroatien sig ved slutfløjt billetten til Final Four i Nations League, mens Østrig må en tur ned i B-laget i næste ombæring af turneringen.

Wales røg ud af A-lag

Andetsteds spillede Wales på hjemmebane mod Polen i Gruppe 4, hvor Polen med en 1-0-sejr sendte waliserne ud af A-laget og selv blev som treer i gruppen efter Belgien og Holland.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 6. runde

FT

ØST

1 - 3

KRO

6'
0 1
Luka Modric
Mål
9'
1 1
Christoph Baumgartner
Mål
69'
1 2
Marko Livaja
Mål
72'
1 3
Dejan Lovren
Mål

Nations L. A - 6. runde

FT

WAL

0 - 1

POL

58'
0 1
Karol Swiderski
Mål

4 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0