Når Fotbollskanalen spørger danske Anders Christiansen ind til, om han kan forlade Malmö FF denne vinter, svarer han ganske kortfattet.
- Ja.
‘AC’ er netop blevet kåret som svensk mester med Skåne-klubben, som han har repræsenteret siden 2018.
Det er dog ikke sikkert, at Malmö får deres danske anfører at se meget længere, og med kontraktudløb til nytår er der naturligvis spekulationer hos hovedpersonen selv.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har spillet her i mange sæsoner. Jeg elsker at spille i Malmö. Jeg elsker den måde, vi spiller på. Jeg elsker at repræsentere Malmö i Europa. Der er mange ting, jeg elsker ved Malmö, men jeg synes også, at både jeg og klubben kan blive bedre og tage flere skridt fremad.
- Det ville være sjovt at være en del af det. Men det er også en situation, hvor Malmö skal synes det samme om mig. Det må vi jo tale om, siger ‘AC’ til Fotbollskanalen.
34-årige Anders Christiansen har spillet hele 263 kampe for Malmö FF.


Malmö FF
Allsvenskan



































