2025-07-18 08:00:00

Kulturbæreren Cornelius: Nu ligner vi FCK som jeg kender det

I et interview med Bold sætter Andreas Cornelius ord på rollen som kulturbærer på det FC København-mandskab, der er ved at finde tilbage til den identitet, han kender.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Bold i Østrig

Der var mange ting, der ikke var som før, da Andreas Cornelius i sommeren 2022 vendte hjem til FC København.

Hjem til den klub, han kendte så godt, men som også havde udviklet sig langt væk fra, hvad det var engang.

Spillet, kommunikationen, overskuddet, suveræniteten– det fungerede ikke, og det var svært at genkende.

Tre uger efter angriberens ankomst var cheftræner Jess Thorup fyret. Nu skulle assistenten Jacob Neestrup i stedet lede vejen.

Det blev med Andreas Cornelius i truppen, men i lange perioder også med Andreas Cornelius på sidelinjen. Skaderne plagede ham igen og igen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alt imens kunne han se skuden blive vendt, inden det i 2023/2024-sæsonen endte i den totale nedtur, uden noget sølvtøj.

Gennem den lange periode lignede det langt fra altid det FC København-hold, han for år tilbage var en del af. Det hold, hvor man vidste, hvad man fik, og hvor det var FCK, der så godt som altid endte som vinder til sidst.

Men nu begynder det igen at dufte af noget. FC København er blevet FC København igen.

Det fortæller Andreas Cornelius i et interview med Bold.