FC Vestsjællands formand Kurt Andersen har mandag bekræftet, at han vil begærer klubben konkurs, og dermed ender formentligt måneders usikkerhed om klubbens fremtid.
- Vi kendte situationens alvor, og da lønnen så ikke gik ind i dag, så vidste vi, at det kunne ende med en konkursbegæring. Derfor er jeg lige nu ikke så overrasket. Vi vidste som sagt, at situationen var alvorlig, siger stopperen Anders Kure til Ekstra Bladet.
Den tidligere AGF'er er ikke sikker på, hvad der nu skal ske, men forbereder sig på at skulle på klubjagt.
- Man kan selvfølgelig altid håbe på, at der kommer nogle, der vil tage over, men det virker ikke videre sandsynligt. Så nu skal vi alle sammen ud og se, om vi kan finde et andet sted at spille. Det er noget tidligere end forventet - jeg har selv halvandet år tilbage af min kontrakt, siger Kure.
I tidligere tilfælde af konkurser i dansk fodbold er spillerne blevet fritstillet, og klubben tvangsnedrykket to rækker.



FC Vestsjælland
Betinia Liga































