VM -Kvist jubler over øget landsholdsopbakning
2017-11-16 10:31:01
Foto: Getty Images

Kvist jubler over øget landsholdsopbakning

William Kvist kan mærke, at danskerne har fået større interesse for det danske landshold, end det har været tilfældet tidligere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 3. runde

FT

DAN

1 - 0

NIR

47'
10
Jonas Wind
Mål

Det danske landshold har haft et godt efterår, og tirsdag kulminerede det hele med 5-1-sejren over Irland og kvalifikation til næste sommers VM-slutrunde i Rusland.

Det har også været til at mærke på tilskuerfronten.

Efteråret har budt på tre hjemmekampe mod henholdsvis Polen, Rumænien og Irland - og der har været udsolgt i Parken til alle tre kampe. Det var ingelunde tilfældet i de foregående tre kampe.

Forleden havde over 2000 danskere taget turen til Dublin for at støtte landsholdet, og de modtog spillerne med stor jubel, da dommeren havde fløjtet kampen på Aviva Stadium af.

William Kvist var meget glad for den danske støtte, og han kan mærke en klar fremgang i forholdet mellem landsholdet og de danske tilhængere.

- Det er dejligt at have været med til. Der er lidt mere optur og stemning omkring landsholdet, end der har været i lang tid, siger William Kvist.

- Det er et lidt friskt landshold - både i medierne udadtil, men også indadtil, siger Kvist og uddyber, hvad han mener med, at landsholdet er mere friskt på de indre linjer.

- Simon Kjær talte lidt om sammenhold før kampen som motivation. Det her er et af de landshold, hvor vi har været tættest. Folk er virkelig meget sammen, og det er en god styrke, siger William Kvist.

Den erfarne landsholdsspiller tror, at de gode vibrationer på de indre linjer kan mærkes udadtil.

- Vi er et slagkraftigt hold, som kan forskellige ting. Vi har typer som Andreas Cornelius og Yussuf Poulsen, så har vi nogle gamle, smukke mænd som mig, og så har vi nogle spillere med små, fine finurligheder - og så har vi Bendtner.

- Der er mange forskellige typer og mange forskellige ansigter. Det, tror jeg, folk er glade for, siger William Kvist.

Gør i noget mere aktivt for at være mere folkelige?

- Vi har sagt ja til en dokumentar til DR, og jeg tror, mange synes, det er sjovt at få et indblik. Det er vigtigt.

- Men så vidt jeg ved, er vi i forvejen et af de mest åbne landshold i forhold til pressen, og jeg synes ikke, vi har ændret meget på den måde. Men vi vil meget gerne begejstre, hvis vi kan, siger William Kvist.

Begejstring var der nok af, da Danmark altså kvalificerede sig til VM tirsdag aften, og mon ikke der er rigtig mange danskere, der tager turen til Rusland til sommer.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 3. runde

FT

DAN

1 - 0

NIR

47'
10
Jonas Wind
Mål
Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce