Serie C -Kyle Lafferty skifter til kommende Serie B-klub
2020-07-25 13:01:17
Foto: Getty Images

Kyle Lafferty skifter til kommende Serie B-klub

Kyle Lafferty skal fremover tørne ud for italienske Reggina, der i næste sæson spiller i Serie B. Det skriver den italienske klub på sin hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

32-årige Kyle Lafferty har spillet i mange klubber i løbet af karrieren, og nu føjer han endnu én til CV'et. 

Offensivspilleren skal i næste sæson en tur til Italien for at spille i Reggina, der er rykket op i Serie B. 

Det skriver klubben på sin hjemmeside. 

Lafferty har senest tørnet ud for Sunderland, der frister en tilværelse i League One. Den nordirske spiller har blandt andet spillet i Norwich, Rangers og norske Sarpsborg 08. 

Han har også spillet i Italien tidligere. Det var for Palermo fra juli 2013 til juli 2014. 

Reggina har skrevet en to-årig kontrakt med Lafferty. Den italienske klub har danske Matti Lund Nielsen i truppen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce