I 2009 forlod Kyle Walker Sheffield United til fordel for Tottenham.
Den engelske back udviklede sig i Tottenham til at blive en stor profil, der siden sikrede ham et skifte til Manchester City.
Selv om det efterhånden er 17 år siden, at nu 35-årige Walker forlod The Blades, så har han ikke glemt klubben.
I podcasten The Overlap fortæller Kyle Walker, der aktuelt tørner ud for Burnley, at han drømmer om at vende retur til Sheffield United.
- Det har altid været en drøm at spille for Sheffield United igen.
- At starte der som seksårig og så forlade klubben som 19-årig, jeg tilbragte så mange utrolige år der, siger Walker ifølge Sky Sports i podcasten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kyle Walker understreger dog, at han ikke ved, om The Blades er interesserede i en genforening.
- Jeg håber at kunne spille for dem igen. Jeg ved ikke hvornår det bliver. Jeg ved ikke, om de vil have mig.
Kyle Walker har kontrakt med Burnley til sommeren 2027.
I sidste uge meddelte Walker, at han er stoppet på det engelske landshold.
Det kan du læse mere om her.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Burnley
Sheffield United
Premier League




































