Den brasilianske keeper Diego Alves har spillet i Valencia de seneste seks sæsoner, men noget kunne tyde på, at Alves tager videre denne sommer.
Valencia har hentet Neto til klubben fra Juventus, og Deportivo La Coruna står klar til at overtage Alves, som ser ud til at komme i overskud.
- Det er sandt, at vi taler med hans agenter og med Valencia, men der er ikke mere at sige endnu. Intet er på plads, og jeg kan ikke lide at tale om spillere fra andre klubber, da det ikke hjælper på situationen, siger La Corunas præsident Tino Fernandez til Plaza Deportiva.
- Som med alle andre spillere bliver det meldt ud, når der er noget på plads, men det er der ikke endnu.
32-årige Alves er kendt for sin evne til at redde straffespark og reddede blandt andet seks forsøg fra pletten alene i sidste sæson af La Liga.


Valencia
Deportivo La Coruna
La Liga






























