2. division -Landstræner har FC Roskilde-spiller i kikkerten: Fed mulighed
2022-11-06 07:00:02
Foto: FC Roskilde

Landstræner har FC Roskilde-spiller i kikkerten: Fed mulighed

FC Roskilde-spiller Mathias Christensen har en grønlandsk far, og den grønlandske landstræner Morten Rutkjær har allerede snakket med ham om en udtagelse, siger Christensen til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 15. runde

FT

AB

3 - 2

FCR

Det er ikke så ofte, at divisionsspillere har mulighed for at komme med et landshold. 

Det kan dog komme på tale for FC Roskilde-spiller Mathias Christensen. 

Han har nemlig en grønlandsk far, og det betyder, at han kan stille op for det grønlandske landshold. 

FC Roskilde-spilleren siger til bold.dk, at han allerede har været i dialog med den grønlandske landstræner Morten Rutkjær, og det vil være kæmpestort, hvis han får debut.  

- Vi har snakket om, at de gerne vil have mig ind, så jeg kan snuse lidt til det. Jeg var udtaget til den seneste samling, men det passede ikke så godt i forhold til situationen i FC Roskilde. Det gav mere mening at blive hjemme, siger Mathias Christensen til bold.dk. 

Hvor stort vil det være for dig at få debut?

- Det vil betyde vildt meget. Jeg tror også, at min far vil være stolt, da det jo er min fars familie. Det er noget, som jeg vil se frem til. Det ville være fedt. 

Grønland har søgt optagelse i fodboldforbundet Concacaf, så man på sigt kan være med i den nordamerikanske VM-kvalifikation. 

I september spillede Grønland mod Kosovos U21-hold i den største kamp til dato, og det endte med et 0-1-nederlag. Det kaldte Rutkjær for en kæmpe sensation over for bold.dk.

20-årige Christensen synes, at Grønland har gang i et spændende projekt, og for ham handler det om at få så mange store oplevelser med fodboldkarrieren som muligt. 

- Det er bare at tage sådan nogle oplevelser, så man kan skrive sådan noget på CV’et. Det er fedt, at jeg har den mulighed, siger Mathias Christensen til bold.dk og tilføjer:

- Det er rimelig nyt. Efter jeg har fået kontakt med Morten (Rutkjær, red.), så tror jeg også, at han følger lidt med. Det er jeg da glad for, og jeg synes også, at det er gået godt, så det er fedt.

Mathias Christensen har tidligere været en del af blandt andet FC Helsingør og Helsingborg. Midtbanespilleren blev endda kåret til årets talent i FC Helsingør i sæsonen 2020/2021.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 15. runde

FT

AB

3 - 2

FCR

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce