

Brabrand kunne lørdag hale ind på Kolding, som tabte fredagens topopgør i 2. Divisions gruppe 1 mod Skive. Arhusianerne var en tur i Odder, som ikke længere kan nå med i oprykningsspillet.
Det var dog ikke uden bump på vejen, at divisionens nummer tre fik de tre point. Brabrand kom godt nok foran ved Kasper Andersen i første halvleg, men minuttet senere kvitterede Nikolaj Nielsen for hjemmeholdet.
1-1 holdt sig indtil små ti minutter før tid, hvor Jacob Linnet tog sagen i egen hånd, da en bold sprang hen for fødderne af ham foran feltet. Med et knastørt hug udplacerede han keeperen og sikrede Brabrand holdets tredje sejr i træk med 2-1.
Brabrand holder dermed tredjepladsen i den tætte topstrid, som også Jammerbugt FC er en del af. De gæstede lørdag Dalum.
Her skulle gæsterne bruge en lille times tid på at finde frem til målet, men så kom scoringerne i en lind strøm.
Først var det Lasse Steffensen, som bragte Jammerbugt foran efter en gang fascinerende ping pong i feltet, hvor Dalum reddede febrilsk foran stregen flere gange.
Bare to minutter senere blev hjemmeholdet overspillet, så Sonny Jakobsen koldt kunne score til 2-0 slutresultatet for nordjyderne, som dermed ligger firer.


Odder Fodbold
Jammerbugt FC
Brabrand IF
CampoBet 2. division
Dalum























