



Søndag eftermiddag dannede Right to Dream Park rammen om 3F Superliga-opgøret mellem FC Nordsjælland og FC København.
Jacob Neestrup havde valgt at foretage hele fire ændringer i forhold til derbynederlaget tidligere på ugen.
Denis Vavro, Roony Bardghji, Orri Oskarsson og Jordan Larsson var således alle nye i startelleveren for de danske mestre, mens Martin Frese afløste Oliver Antman i hjemmeholdets startopstilling.
Det var det gæstende mandskab, der lagde bedst fra land i kampens indledning, hvor man lykkedes med at spille sig frem til flere fine chancer.
Først var Jordan Larsson tæt på at sende FCK i front, hvorefter Orri Oskarsson et par minutter senere var millimeter fra at nå frem til at skarpt indlæg.
FCK bliver straffet
Den fornødne skarphed foran kassen manglede imidlertid, og i stedet begyndte hjemmeholdet at røre på sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 21 minutter resulterede det i opgørets første scoring.
Et skarpt hjørnespark fra Daniel Svensson blev sendt ind på forreste stolpe, hvor Ibrahim Osman kom først og dirigerede kuglen ind til en FCN-føring.
Herefter skulle der blot gå syv minutter, før hjemmeholdet endnu engang straffede den sårede løve.
En løs bold i feltet havnede for fødderne af Marcus Ingvartsen, der stensikkert krøllede den ind med venstrebenet til 2-0.
Det så dermed svært ud for de danske mestre, der skulle på jagt efter mål for at holde liv i drømmen om endnu et mesterskab.
Roony brænder straffe
Kort før pausen fik man en gylden mulighed for at bringe sig tilbage i opgøret, da Mohamed Elyounoussi blev nedlagt i feltet og blev tildelt et straffespark.
Det skulle Roony Bardgji tage sig af, men den unge svensker formåede ikke at holde hovedet koldt.
Hans forsøg fra ellevemeterpletten endte med at ramme stolpen, og dermed kunne hjemmeholdet gå til pause med en komfortabel 2-0-føring.
Der skulle dog kun gå et enkelt minut af anden halvleg, før FCK lykkedes med at bringe spændingen tilbage i opgøret.
Bolden blev opsnappet af Orri Oskarsson efter en kæmpe fejl af Kian Hansen. Den islandske angriber rundede herefter Andreas Hansen i FCN-buret og lagde bolden køligt ind i det tomme net.
Jacob Neestrups tropper skulle nu på jagt efter det udlignende mål, og det blev da også til at par store muligheder efterfølgende.
Hjemmeholdet lurede dog på samme tid på kontraangrebene, og flere gange var man tæt på at udbygge føringen yderligere.
Efter 71 minutters spil lykkedes de rødklædte da også med at få netmaskerne til at blafre efter et hjørnespark. Dommer Jacob Karlsen valgte dog at fløjte for et frispark inde foran mål.
Herefter var der ingen af holdene, der formåede komme på tavlen yderligere.
FC København indkasserede dermed et 1-2-nederlag og er i skrivende stund langt fra guldmedaljerne.
Der er således fem point op til Brøndby på førstepladsen i 3F Superligaen.
Du kan se stillingen lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
FC Nordsjælland
3F Superliga
























