FC Barcelona har været gode i den hjemlige liga, hvor man indtager førstepladsen efter otte spillerunder.
Anderledes dårligt har det været i Champions League, hvor man højst sandsynligt må stille sig tilfreds med tredjepladsen.
På trods af de svingende resultater fortæller præsident Joan Laporta til Barca TV, at man stadig har tillid til cheftræner Xavi.
- Tilliden er intakt i forhold til Xavi og spillerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores spillere skal tilpasse sig systemet, men Xavi er manden, der kan hjælpe holdet med at komme videre.
- Champions League har givet os et slag, men vi er nødt til at gøre jobbet færdigt og koncentrere os fuld ud om La Liga.
- Xavi har bevist, at han er en mand, der kender klubben og systemet ud og ind. Som person er han fremragende, og han vil kun blive bedre og give os endnu mere succes, lyder det fra Laporta.
Xavi overtog cheftrænerposten i november 2021.