Pep Guardiola bliver rost til skyerne af Lars Friis forud for onsdagens Champions League-opgør mellem Manchester City og Sparta Prag.
Den tidligere Viborg- og AaB-træner anser den 53-årige spanier for at være den måske bedste træner nogensinde.
Det fortæller han på et pressemøde tirsdag ifølge Ceske Noviny.
- Pep er den bedste træner i verden, og han er måske den bedste, der nogensinde har været.
- Jeg siger det ikke ud fra antallet af trofæer, han har vundet. Det er mere, i forhold til den måde han har udviklet spillet på og hele tiden har fundet på nye metoder, siger Friis og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det, der sker i fodbold, sker primært på grund af hans arbejde. Det er en stor ære at skulle møde et hold som City med en træner som Guardiola.
- Jeg nyder at se ham, fordi han har bragt så meget til fodboldspillet. For mig er han den bedste træner, siger den danske træner.
Opgøret mellem Manchester City og Sparta Prag spilles onsdag aften med kickoff klokken 21:00 på Etihad Stadium i Manchester.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Sparta Prag
Champions League



























