Danmark U21 -Lars Knudsen om U21: Vi har for få dygtige forsvarsspillere
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
2025-11-15 07:00:00
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Lars Knudsen om U21: Vi har for få dygtige forsvarsspillere

U21-landstræneren mener, at konkurrencen er stor længere fremme på banen. Men i forsvaret er niveauet ikke, hvad det har været.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

USA

11'
10
Clement Bischoff
Mål
54'
11
Jackson Hopkins
Mål

Ser man på det U21-landshold, der nåede kvartfinalen ved U21-EM i 2024, faldt øjnene hurtigt på det danske forsvar. 

Her hed stopper-parret Thomas Kristensen og Oliver Provstgaard, mens Anton Gaaei og Victor Bak spillede på de to backs.
Det er spillere, der spiller i henholdsvis Udinese, Lazio, Ajax og fast i FC Midtjylland.

Men det ser ikke lige så godt ud på U21-landsholdet lige nu og på de yngre ungdomslandshold. I hvert fald, hvis man spørger U21-landstræner Lars Knudsen.

- Hvis man kigger ind i vores system og ned på U19 og U18, og hvis man sammenligner landsholdet nu med det, der lige har været, så har vi for få dygtige forsvarsspillere.

- Det er noget, vi arbejder med, og det arbejder de også med i klubberne, men der skal vi være dygtigere, fortalte Knudsen efter testkampen mod USA fredag aften.

Den manglende kvalitet i forsvaret har blandt andet medvirket til, at Oscar Højlund og senest William Clem har spillet i et tremandsforsvar.

- Det er en af grundene til det. En anden grund til det er, at det kan give os noget fleksibilitet i vores spil, at vi har en forsvarsspiller, der kan træde op i midtbaneleddet.

Det ville være nærliggende at tænke, at når man ikke har så mange gode forsvarsspillere, så ville det være bedre at spille med fire fremfor fem forsvarsspillere. Men sådan ligger landet ikke, forklarer Knudsen. 

- Det er en samlet vurdering. Det er ikke kun stoppere, det handler om. Det er også på vores backs.

- Det er en samlet vurdering af, hvordan vi kan sætte det stærkeste hold og få mange af de dygtige spillere, vi har længere fremme på banen, ind på holdet.

Til gengæld er holdet rigtig godt besat længere fremme på banen. 

- På dele af banen har vi rigtig stor konkurrence. Offensivt og på midtbanen har vi mange dygtige spillere, fortalte Knudsen. 

I den seneste EM-kvalifikationskamp for U21-landsholdet bestod forsvaret af Sabil Hansen, Oscar Højlund, Sebastian Otoa, Tobias Storm og Gustav Mortensen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

USA

11'
10
Clement Bischoff
Mål
54'
11
Jackson Hopkins
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce