Søndag venter et utrolig spændende Derby.
På Brøndby Stadion tager de gule fra Vestegnen imod rivalerne fra FC København, og der bliver nok at dyste om.
Tager Brøndby en sejr kan de igen gøre sig forhåbninger om at vinde mesterskabet, mens en sejr til FCK sender Brøndby ud af guldkampen.
Der er meget på spil i tabellen, men kampen i sig selv er som altid supervigtig. Det ved Jordan Larsson også, som håber på, at FCK modsat sidste kamp kan tage tre point.
- Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver svært igen, men vi har også noget at revanchere efter Derbyet i Parken og vil selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at få en sejr med hjem, siger den svenske kantspiller til klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Vi kan forhåbentlig bygge videre på det momentum, vi har lige nu, og den selvtillid vi har fået efter tre sejre i træk, så vi igen kan gå og levere en god kamp i Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jordan Larsson har været rundt i mange klubber, og har faktisk oplevet en hel del derbys. Det er kampe, han elsker at spille.
- Spartak-CSKA var det største i Rusland, og senere var Zenit-kampene også store kampe, da vi sloges om førstepladsen. Men ellers har jeg spillet Schalke-Dortmund, og det var også fedt at opleve. Det er kæmpestort i Tyskland og historisk set også det allerstørste.
Derudover har han også spillet i AIK, hvor der er Stockholm-derbys mod Djurgården og Hammarby, mens han ligeledes har prøvet at være en del af Skåne-derbyet mellem Helsingborg og Malmø.
Søndag venter det Københavnske Derby på Brøndby Stadion. Et sted Jordan Larsson ikke har tabt endnu.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga







































