Ti års suspendering fra alle fodboldaktiviteter.
Sådan lyder straffen til Puerto Golfito, der indtil nu har spillet i den næstbedste række i Costa Rica.
En enstemmig disciplinærkomite fra det costaricanske fodboldforbund har tildelt straffen, da Puerto Golfito har været involveret i en matchfixing skandale.
Her har klubbens præsident, en majoritetsaktionær samt klubbens sportschef været på kant med loven, da de er blevet bevist skyldige i at stå bag uregelmæssige væddemål omkring klubbens kampe.
Alt det beretter det spanske medie Sport.
Miseren blev i første omgang opdaget i efteråret af Sportradar, som er specialist i at finde uregelmæssigheder inden for betting.
Derudover har vidner i sagen også været afgørende for, at klubben samt de tre ledere er blevet dømt.
Hvilke væddemål eller kampe, det helt konkret drejer sig om, fremgår ikke.


Costa Rica

























