2022-02-19 22:53:57

Laursen headede bolden bag Vindahl i AZ-sejr

Nikolai Laursen scorede et dundrede hovedstød for Heracles ind bag en chanceløs Peter Vindahl i AZ Alkmaar-målet, men AZ tog alligevel en 2-1-sejr i sidste ende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag aften var der danskeropgør i det hollandske, da Peter Vindahl stod i målet for hjemmeholdet AZ Alkmaar, som bød velkommen til Heracles med Nikolai Laursen i startopstillingen.

Først kom favoritterne fra AZ planmæssigt foran efter 25 minutters spil ved Tijjani Reijnders, men så kort inden pausen kom de to danskere op i en reel duel, da et indlæg fra Heracles' Ruben Roosken ramte Laursen lige i panden.

Fra sin position midt for mål levnede han dog ikke mange chancer for sin danske kollega i AZ-målet, idet han headede bolden kraftfuldt ind i det fjerneste målhjørne til 1-1 uden chance for Vindahl på stregen.

Fremragende kasse af 24-årige Laursen, som dermed kom op på tre mål i sæsonen for Heracles i 20 kampe.

Målet var dog i sidste ende ikke nok til point, da AZ' Vangelis Pavlidis blev matchvinder i anden halvleg til 2-1.

AZ ligger efter opgøret på en fjerdeplads i Æresdivisonen, mens Heracles befinder sig på en 12.-plads i tabellen.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0