Lee Han-beom har skiftet 3F Superligaen ud med Jupiler League i Belgien, hvor han er kommet til Club Brugge.
Foruden en sportslig udfordring på et højere niveau, er den 24-årige stopper også skiftet til en storby, og det har tilsyneladende været et stort afsavn for den tidligere FC Seoul-spiller.
I et interview med Voetball Primeur sætter sydkoreaneren ord på, hvor glad han er for at være flyttet væk fra det midtjyske:
- Jeg har allerede shoppet i Zara, jeg er virkelig vild med tøj, forklarer den sydkoreanske profil, som også allerede skal have fået smagt på muslinger, hummer og belgiske vafler.
Artiklen fortsætter efter billedet

Centerbacken var mere direkte i sin kritik af sin bopæl og området omkring:
- Da jeg var i Danmark, var der virkelig intet at lave, hvor jeg boede. Jeg sendte mine venner og familie videoer fra Brugge, og de er virkelig glade for, at jeg kom hertil.
Lee Han-beom kom til FC Midtjylland i 2023.

FC Midtjylland
Club Brugge





































