Tidligere i år kunne Chidozie Awaziem se sin Leganes-holdkammerat Martin Braithwaite tage et stort skridt til Barcelona, og han håber selv at tage et lignende skridt.
Den 23-årige forsvarsspiller har nemlig store planer om at iføre sig en hvid trøje på et tidspunkt i sin karriere.
- Jeg har drømt om at spille i La Liga, og det er min drøm at spille i Real Madrid. Det kæmper jeg for, og jeg håber og beder for, at jeg opnår det en dag, siger Awaziem ifølge goal.com.
- Jeg kan rigtig godt lide Sergio Ramos. Jeg kan lide hans spillestil og attitude. Han har kampånd og er en leder, siger han.
Awaziem spiller i Leganes på en lejeaftale. Han er nemlig ejet af FC Porto, men han ved ikke, hvad den nærmeste fremtid byder på.
- Jeg er Porto-spiller, men det afhænger af, hvad fremtiden byder. Hvis Porto har planer med mig, vil jeg helt sikkert blive, for jeg elsker klubben, men hvis de ikke har, så er det bedre at fortsætte hos Leganes, siger Awaziem.
Chidozie Awaziem har spillet 18 af 27 La Liga-kampe hidtil i sæsonen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Real Madrid
Leganes
La Liga

























