Riyad Mahrez var en stor profil for Leicester i mesterskabssæsonen, men har ytret ønske om at komme videre og prøve noget nyt denne sommer.
Men der er endnu ikke tikket nogle bud på offensivspilleren ind, siger manager Craig Shakespeare, der opfordrer både Mahrez og klub til at agere professionelt.
- Jeg er ikke bekymret, selvom det godt kan være skuffende, når en spiller melder sådan ud offentligt, siger Shakespeare ifølge Sky Sports.
- Men vi må også se på, hvad der ligger bag, og vi skal forstå Riyad, så længe han er kontrakligt bundet til klubben. Så længe vi ikke har nogle bud på ham, hvilket vi ikke har fået, skal han lige så vel som vi være professionelle. Han skal være fuldt ud engageret her og det forventer jeg også af ham.
26-årige Mahrez har kontrakt med Leicester til sommeren 2020.



Leicester





























